Tikøb KirkeBesøg kirken
Kirkens historie
I december 2017 kom Tikøb Kirke på ’Google Street View’ – det betyder, at der nu er mulighed for at besøge kirken og gå rundt inde i den virtuelt.
Det er meget flot – prøv det! Klik på billedet i toppen af denne side eller brug linket: 

https://goo.gl/maps/6hHsRZrBVd52 

Tikøb kirke er sognekirke for et 
område der strækker sig fra Kvistgård by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.

Tikøb kirkes ældste afsnit er skibet og koret, som er fra ca. 1175. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning.

Kirken er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster og er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger med velbevarede hjørnelisener (glatte murpiller) og buefriser, som er smukt udformet på korets langmure, hvor buerne er falsede og hviler på konsoller af brændt ler med mandshoveder eller bladværk. Skib, kor og våbenhus havde oprindelig bjælkeloft.

Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv, og fra samme århundrede stammer antagelig de romanske gavles kamtakker og det anséelige tårn, bygget af glaserede munkesten.

Kirken overdroges 1489 af kong Hans til Esrum kloster og har vel da oprindeligt været en kongelig patronatskirke. Kirkens krydshvælvede sakristi på korets nordside, bygget af munkesten og kridtkvadre, er fra 1517. Både kirkens tårn og sakristi er udstyret med kamtakkede gavle.

Af kirkens oprindelige vinduer er der kun bevaret to i skibet og et tilmuret i koret, hvor det er dækket af sakristiet, samt et i hver af våbenhusets sidemure. Også de tre tæt grupperede og meget smalle rundbuevinduer i korets østgavl skal nævnes. Kirkens døre er begge bevaret. Den mod syd, altså mandsdøren, som er tilmuret urørt og den mod nord, der nu tjener som kirkens indgangsdør. Når det blev kvindedøren, der fik lov at stå åben, hænger det sammen med våbenhusets placering mod nord, fordi både præstegården og byen ligger nordnordvest for kirken. Dørene er påfaldende slanke og bæres af en vandret stik. Endvidere kan nævnes de tydelige rester i korbuens sider af en ca. tre meter høj korskranke mellem hvis smalle sidedøre, der må have stået et Hellig-Kors alter.