| Kirkens personale | Menighedsråd | Nyt fra menighedsrådet |
NYT FRA TIKØB MENIGHEDSRÅD
Tikøb Kirke har været lukket i januar og februar 2011 og fremstår nu
med nykalkede vægge og hvælvinger. Altertavlen har været til
restaurering
på Karin Lykke og Morten Franch Jessens konservator-værksted
i Jægerspris og vil blive genopsat. Dette fejres ved en
festgudstjeneste
den 20. marts 2011, hvor biskop Lise-Lotte Rebel vil forestå
gudstjenesten.
Den meget festlige, midlertidige altertavle, som blev taget i brug
Palmesøndag
2010, vil blive taget ned efter Fastelavnsgudstjenesten den
6. marts 2011, den forventes opsat i Kirkeladen, hvor den vil skabe
lys
og glæde.
Julekoncerten i Tikøb Kirke bød på en meget stemningsfuld udgave af
Händels "Messias", som klingede godt i den velbesøgte kirke.
Et andet, varmende lyspunkt i vintermørket og kulden var
sogneeftermiddagen
i Kirkeladen den 28. januar 2011, hvor Per Herholdt Jensen
medrivende og engageret fortalte om en interessant rejse gennem
Mexico fra Mexico City til Puerto Vallarta ved Stillehavskysten.
Foredraget
var ledsaget af farverige lysbilleder, som illustrerede det
spændende
lands kultur, bygninger og natur.
Tikøb Kirkes kirketjener, Lars Ole Larsen, er desværre blevet ramt
af
sygdom, men er forhåbentlig i bedring. Kirketjener-hvervet er i den
forbindelse
midlertidigt overgået til vikaren Børge Weis.
For Tikøb Menighedsråd
Per O. Gravesen