Alle helgenes gudstjenester den 1. november

Allehelgensøndag er der gudstjenester både i Gurre kl. 10.30 og i Tikøb kl. 14.00. Det er stilfærdige mindehøjtideligheder, hvor der vil være navnoplæsning og plads til at mindes dem, vi har mistet i årets løb. Igen i år får vi besøg af solocellist Birgitte Øland fra Det kgl. Kapel. Hun spiller inderligt og med en helt utrolig smuk og varm tone, og sammen med vores organist Vibeke Højlund vil hun spille nogle enkle og stilfærdige satser indlagt i gudstjenesten.