Præsten har ordet

Tak

Over mit skrivebord i præstegården i Tikøb er der to fotografier - det ene af Tikøb Kirke - det andet af Gurre Kirke. To smukke og meget forskellige kirker. Tænk, at jeg i mere end 28 år har været så privilegeret, at have været sognepræst i Tikøb og Gurre sogne. Jeg blev ansat den 1. juni 1991 efter at have været præst i et østjysk landsogn i syd kanten af Århus i næsten 14 år.

Det er altid et stort ansvar for et menighedsråd at vælge præst, og bag valget gemmer der sig både en stor tillid, men også mange forventninger. 
Da jeg den 1. september går på pension, håber jeg, at jeg gennem de 28 år jeg har været jeres præst, har levet op til forventningerne og tilliden. Den opgave er naturligvis kun mulig med sognenes støtte og velvilje. Kirken er jo noget vi er fælles om. Vi kan alle noget, og tilsammen kan vi meget. Og det håber jeg vi igennem årene har vist.

Et menneske er i grunden som et hus. Set udefra er alle huse ens. Indvendig er de meget forskellige. Nogle huse består kun af et stort rum, andre består af nogle få rum. Nogle huse har mange rum.

I mit hus er der mange rum, og hvert rum er befolket af mennesker jeg gennem årene har mødt og holder af.

Et af rummene er naturligvis befolket af dem jeg hører sammen med, mine to drenge, deres koner og børn, min store familie og mine nære venner. I et andet rum myldrer det med mennesker, jeg har mødt gennem mine 41 år som præst. Der er alle dem, der ikke er mere, men hvis ansigter jeg ser for mig. Der er alle jer nu, som så trofast har været nær, både i gudstjenesten og i det praktiske. Når jeg ser på alle jer, så smiler mine øjne, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor rigtigt det er, at vi skal befolke hinandens huse. Det sagde Kristus også noget om. Han sagde det på den måde, at vi skal lade mennesker komme indenfor og varme sig ved vort venskab, og at lejekontrakten altid er det varme hjerte.

Jeg håber, jeg gennem årene har budt jer alle velkommen og siger tak til alle jer, der har budt mig indenfor hos jer. Det gælder alle jer i menighedsrådene, kirkernes personale, sognenes forskellige støtter, og ikke mindst alle i menighederne. Det gælder alle jer, der bor i sognene og som jeg har mødt gennem skoler, familiehus, i Brugsen, i idrætsforeninger, Beboerforeninger, Missionshuse, i Spejderhytter, Kong Valdemars Venner, forskellige udvalg, lokalhistoriske foreninger og andre steder i lokalsamfundet.

Men jo først og fremmest gennem gudstjenester, ved dåb, bryllupper og begravelser. Gennem babysalmesang, børneklub, konfirmandundervisning, sogneeftermiddage, udflugter, studiekredse, kunstudstillinger, ved koncerter, kor, og møder i kirkerne, præstegården og Kirkeladen, bag lukkede døre i mit kontor, ved sygeseng og køkkenbord. Jeg siger tak for hvert et møde.

Når vi fra vore huse ser på den verden vi deler gennem en kikkert, så ser den både stor og uoverskuelig ud, og der er mange ting, vi ikke bryder os om at se. Derfor vælger vi også helst at se på verden i en omvendt kikkert, dvs. se på verden, som den ikke er, men som vi kunne tænke os den var, eller drømmer om, den var.

Nu har vi i mere end 28 år delt verden sammen, og den verden har ganske som den store verden, kunnet forekomme både uoverskuelig og indeholde ting, vi ikke har brudt os om at se. Der har da også været situationer, hvor jeg tror vi alle har været fristet til at vende kikkerten om. Men heldigvis har vi i stedet kunnet få øje på det, vi er fælles om, og som vi hver især er sat til at forvalte, nemlig evangeliet om Guds kærlighed til mennesker i Jesus Kristus, og så har vi lært at skønne på, at i det kapitel er vi hver især bogstaver, som Gud nådefuldt sætter sammen, så de bliver til livets ord i den verden og i den tid, vi er til.

Og evangeliet om Guds kærlighed til mennesker i Jesus Kristus, det er, som sagt, aldrig afhængigt af et menneske eller af en bestemt tid. Det er til enhver tid, og kommer til mennesker, når og hvor Gud vil. Lad det være det I tror på og i fælleskab vil gøre jeres til i den tid, der nu kommer, hvor I skal byde jeres nye sognepræst velkommen.

Jeg siger jer alle tak for 28 rige år, som jeg vil se tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Måtte Gud velsigne og bevare Gurre og Tikøb Sogne.

Annemette Nissen